Hvad er stress? – stresstyper og symptomer

Stress er en overlevelsesmekanisme, der beskytter dig mod udefra kommende trusler eller farer. Når du er udsat for en fare, sørger kroppen for at mobilisere energi og give dig ressourcer til enten at komme væk fra situationen eller til at bekæmpe den umiddelbare fare. Hjertet slår hårdere, blodtrykket stiger og kroppen udskiller hormoner, så du kan blive klar i hjernen til at overleve den belastende situation. Det er det, vi også kalder fight-flight-respons.

Vi får stress, når vi bliver stillet over for en for stor belastning. De fleste mennesker er belastet dagligt og ofte flere gange om dagen. Men det er ikke alle belastninger, der stresser os, selvom det faktisk for nogle mennesker kan være en belastning bare at stå op om morgenen. Selvom det føles, som om stress er noget, der er påført os udefra, så er stress noget, vi selv genererer gennem tanker, fantasier, frygt og forestillinger. Du kan nemlig ikke stresse et menneske, der ikke lader sig stresse. Og det er så alligevel ikke hele sandheden, for med tortur eller torturlignende pres kan alle mennesker stresses. Men budskabet er, at det er ikke udefrakommende ting, der giver følelsesmæssige påvirkninger alene. Det er snarere dit adfærdsmønster og den måde, du tolker det pres på, der kommer udefra.

 

Ordet ‘stress’ kommer fra latin og betyder ‘at stringere’ – at stramme – eller snøre til. Sådan mærker mange mennesker stress. Det henviser til den situation, hvor en person føler sig trængt op i en krog, fordi omgivelserne eller personen selv presser på.

Stress har ikke bare en, men flere definitioner. Men der er mange forskellige definitioner af stress og der er gjort mange forsøg på at lave en overordnet definition, men indtil videre uden held.

 

Mit forsøg på en definition er:

‘En belastningstilstand, der kan komme fra omgivelserne eller fra individet selv, der ændrer vores balance og som kan resultere i personlige, private og professionelle udfordringer, der påvirker os psykologisk, fysiologisk og biologisk’.

Stress kan ramme alle – og ofte når vi mindst venter det. De fleste mennesker har eller vil på et eller andet tidspunkt opleve stress. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress, flere kvinder end mænd (måske fordi kvinder i højere grad vedkender sig det end mænd?).

Der er forskellige former for stress og kilderne til stress er ofte også meget forskellige. Det er vigtigt at identificere stresskilden, så man i højere grad kan forebygge stressen og derved på sigt eliminere den. Vi kan overordnet dele stress ind i følgende tre kategorier:

 

Fysisk stress – når stressen enten er påført udefra eller opstået ved for hård fysisk træning/belastning.

Psykosocial stress – arbejdspladsproblematikker, problemer i privatliv eller økonomi, der på sigt ofte giver kroniske stresssymptomer.

Følelsesrelateret stress – der naturligvis hænger sammen med de to foregående og hvor vores tanker og følelser forstærker vores stress.

 

Stress kan opleves meget individuelt og kan have mange komplekse udtryk. Den ene pol er depressiv adfærd eller depression, mens andre oplever, at de bliver højaktiverede og har meget svært ved at skabe ro. Lad mig give et par eksempler på to mennesker, der håndterer deres stress vidt forskelligt:

 

Case 1:

Nikoline opsøger en coach, efter at hun en dag er brudt sammen for åbent tæppe, over for sin nye chef. Det viser sig, at hun over længere tid har følt sig presset arbejdsmæssigt, fordi hun inden for de sidste tre år har oplevet fire chefskift og tre større organisationsændringer. Hun lever i et stabilt parforhold, men det seneste års tid har hun haft gradvist mindre overskud, hvilket hendes kæreste nu også er begyndt at reagere på. Hun har haft søvnproblemer og har de seneste tre år taget 15 kg på i vægt. Hun har mistet sit gode humør, som hun selv udtrykker det og er blevet gradvist mere nedtrykt og indimellem depressiv. I al hemmelighed var hun hos lægen for et år siden, som udskrev antidepressiv medicin til hende sammen med noget lettere sovemedicin. Nikoline er umiddelbart at bedømme en stærk kvinde, der altid har været vant til at klare sig godt, og hun havde slet ikke forbundet symptomerne med stress. I sin egen selvforståelse var hun overbevist om, at hun ville få det bedre, når der kom ro på arbejdspladsen.

 

Stresssymptomer – Hvordan viser stress sig?

Stress kan som ovenfor beskrevet have mange forskellige udtryk og mange forskellige afskygninger, men lad mig slå fast en gang for alle: Du kollapser ikke af stress eller brænder sammen, hvis ikke du har været stresset over meget lang tid. Mange mennesker, der opdager stress eller får diagnosen, er mange måneder eller nogle gange flere år inde i en stresscyklus.

Kroppen sender os altid signaler om, at vi er stressede i form af søvnbesvær, ondt i maven eller ondt i livet. Når vi bliver stressede, er det, fordi vi i kortere eller længere tid ikke har lyttet til kroppen.

Nedenfor er en liste over symptomer på stress, som selvfølgelig også kan opleves ved anden sygdom. Det er derfor vigtigt, at man har en skærpet opmærksomhed, når man har flere symptomer samtidig. Nogle af symptomerne kan forekomme i flere kategorier, da et symptom både kan være en fysisk og en psykisk reaktion. Indre uro kan eksempelvis mærkes fysisk, men kan også være en psykisk reaktion.

 

Fysiske kendetegn er:

  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Mavesmerter/spændinger
  • Appetitløshed
  • vægttab
  • Hyppige infektioner
  • Forhøjet blodtryk
  • Åndenød
  • Muskelspænding
  • Rygsmerter

 

Psykisk eller følelsesmæssige kendetegn er:

  • Søvnløshed
  • Træthed
  • Ulyst
  • Rastløshed – indre uro
  • Nedsat humoristisk sans
  • Depression eller depressiv adfærd
  • Nedtrykthed
  • Uoverkommelighedsfølelse

 

Adfærdsmæssige kendetegn er:

  • Manglende engagement
  • Vrede
  • Aggressivitet
  • Nedsat præstationsevne
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser, herunder sukker, kaffe, alkohol
  • Øget sygefravær
  • Angst
  • Irritabilitet
  • Fjendtlighed
  • Gråd labilitet
  • Overspringshandlinger
  • Øget brug af alkohol og medicin

 

Kognitive kendetegn:

  • Hukommelsessvigt
  • Koncentrationsbesvær
  • Manglende evne til at tage sig af komplekse problemstillinger eller opgaver
  • Forvirring og manglende evne til fokus

 

Ovenstående er symptomer på korterevarende stress.

Stress over længere tid kan i værste fald føre til udbrændthed og kollaps.

Mange af symptomerne ligner symptomerne ved kortvarig stress, men tager til i styrke og bliver ofte kroniske, når vi belastes over længere tid. Således kan et øget alkoholforbrug gå over i et egentligt misbrug. Rygsmerter kan blive kroniske og hjernen kan tage varig skade, så man aldrig opnår det samme funktionsniveau som tidligere.

 

Øvrige symptomer kan bl.a. være:

  • Følelsesmæssig udmattelse, hvor vi mangler følelsesmæssigt overskud og ressourcer.
  • Manglende engagement i personrelationer, fordi vi ikke magter det.
  • Træthed.
  • Ændring af personlighedstræk/opførsel over for andre i form af følelseskulde, negativitet, kynisme, sarkasme.
  • Reduceret præstationsevne.
  • Dårligt selvværd/selvtillid.
  • Manglende opfyldelse af egne forventninger og ambitioner.
  • Hjælpeløshed.

 

Nu ved du lidt mere om symptomerne på stress, hvor det stadig skal understreges, at de er meget individuelle og derfor kan vise sig forskelligt.

 

Af Jesper Peter Rasmussen