Personligt lederskab

Personligt lederskab handler om eksistens og eksistentielle dilemmaer. Allerede tilbage i midten af 1800-tallet bemærkede Søren Kierkegaard, at mange mennesker lever et liv, hvor de bare gør som ’man gør’. Selvom grundlaget for vores eksistens i det store og hele er det samme nu, som det var dengang, så er livsomstændighederne i det moderne vestlige samfund nye, og symptomerne på eksistentiel krise i dag er anderledes end på Kierkegaards tid. I dag er symptomerne eksempelvis misbrug af forskellige ting, herunder alkohol, stoffer, sex, træning og arbejde. Også stress- og selvværdsproblematikker hører til i symptomgruppen.

At leve som ’man gør’ i dag kan eksempelvis komme til udtryk ved, at man ikke kan tage en selvstændig beslutning uden at spørge andre til råds. Det kan også være, at man lever et liv, hvor man hele tiden måler sig selv i forhold til andre. Det kan man gøre ved at være overdrevent optaget af, hvad andre foretager sig, for derefter at handle ud fra deres handlinger fremfor at handle i overensstemmelse med egne behov og ønsker. Den klassiske situation er den, hvor vi bygger ud, skifter bil eller fornyer vores garderobe, fordi andre i omgangskredsen gør det samme, i stedet for når vi selv har lyst til eller behov for det. Med denne adfærd undergraver vi os selv med det resultat, at vi gradvist bliver mere uselvstændige og dårligere til at handle ud fra vores egne behov. Et andet symptom kan være, at vi fastholder en overdreven kontrol over os selv og omverdenen af frygt for at træde ved siden af normerne, men man kan også miste evnen til personligt lederskab ved ikke at få sagt fra eller ved at lade sig behandle dårligt af andre. Det sker, når vi eksempelvis bliver alt for længe på en arbejdsplads eller i et parforhold, hvor vi ikke trives – eller ligefrem mistrives. Mange depressioner og depressive tanker har deres rod i overtilpasning til det omgivende samfund, den omgivende kultur eller det store ’man’. Holder vi for meget energi tilbage af frygt for, hvad omgivelserne måtte tænke eller sige, eller tilpasser vi os i for høj grad omgivelserne, kommer vi til at leve i uoverensstemmelse med os selv og vores egne behov. Depression eller depressiv sindstilstand kan i den forbindelse opstå, fordi vi holder op med at handle og reagere ud fra os selv og vores behov og overbevisninger, fordi vi undertrykker os selv og ophober energi i vores organisme.

HVORDAN VIL DU LEVE DIT LIV?

 For at finde ind til årsagen til en manglende overensstemmelse mellem vores behov, værdier, handlinger og valg, er det vigtigt at finde ind til, hvem vi er – og hvordan vi ønsker at leve vores liv. Vil vi – groft skitseret – leve som ’man gør’ – eller som ’jeg vil’?

Vi kan aktivt vælge, hvordan vi reagerer på de fleste inputs og signaler fra omgivelserne. Vi kan også vælge, hvorvidt vi overhovedet vil reagere og hvilken reaktion, der er mest hensigtsmæssig i en given situation. Alle har evnen til at tilsidesætte gamle mønstre og automatreaktioner, hvilket er grundlaget for den fri vilje. Men når vi skal bryde med gamle mønstre, kræves der indsigt og awareness.

Vores liv består af en uendelig række af valg, og de valg former os og vores tilværelse. Derfor er det nødvendigt, at vi hver gang vi foretager et valg er sikre på, at vi er i overensstemmelse med os selv. At vælge et nyt job til er også at vælge det gamle fra. Og det kan betyde at sige farvel til et liv med gode, dygtige og betydningsfulde kolleger, eller at skulle flytte og dermed forlade alt, hvad man kender og finder trygt. I familielivet konfronteres vi også ustandseligt med forskellige valg og behov. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi har indflydelse på alle disse valg. I flere parforhold er det ofte kun den ene part, der træffer de vigtige beslutninger, hvorefter den anden indordner sig. Sker det for tit, og står den ene part af på for mange af de vigtige eksistentielle temaer og beslutninger i parforholdet, er der stor risiko for, at parforholdet ikke udvikler sig – det kommer til at fungere efter, hvad ’man gør’. Lever vi for meget som ’man gør’, bliver det livsbegrænsende, og vi får en tendens til at indordne os under andre. Det er vigtigt for vores livskvalitet og livsudfoldelse at tage stilling til, om det virkelig er det, vi vil – og at få klarhed omkring, hvorfor vi vil det. Omvendt lever nogle mennesker altid som ’jeg vil’ og er ekstremt gode til at vælge til og fra. Det at pleje sine egne behov for meget medfører ofte manglende hensyntagen til andre mennesker, hvilket betyder, at omgivelserne må rette sig ind efter vores behov og ønsker. Det er noget, de færreste ønsker på længere sigt. På den måde indsnævres netværkskredsen til rygklappere, der ikke spejler os eller giver os ærlig og autentisk feedback, eller til mennesker, der ikke tør sige fra over for os. I yderste konsekvens skaber det kontaktløshed, isolation og ensomhed.

Mange mennesker har svært ved at vælge, fordi de synes, at der er en masse ting, de ikke er i stand til. Man møder ofte mennesker, der oplever, at de ikke længere kan være sammen med deres kæreste eller samarbejde med deres chef, men som endnu ikke har taget sig sammen til at tage det afgørende skridt. Det er dog sjældent deres evner, der er noget galt med. De sidder fast, fordi der er et meget centralt spørgsmål, de ikke har fået stillet sig selv eller ikke har fået awareness omkring – nemlig om de i det hele taget vil fortsætte med det liv, de har. Spørgsmålet om at ’ville’ eller ’ikke ville’ er ofte meget mere centralt og vigtigt end det om at ’kunne’ eller ’ikke kunne’. Når du ikke kan leve sammen med din kæreste eller ikke kan samarbejde med din chef, og du opdager, at du faktisk heller ikke vil det, er der fuld overensstemmelse og ’balance’ i systemet. Denne overensstemmelse kan du handle ud fra ved at søge et nyt job eller afslutte dit parforhold. Når du ved, at du ikke vil, bliver beslutningen om at gå meget lettere at tage, end hvis du bare oplever, at du ikke kan. Ligeså opstår der også andre muligheder, hvis du i undersøgelsesprocessen opdager, at du rent faktisk gerne vil samarbejde med chefen eller gerne vil din parrelation. Dette giver dig mulighed for at håndtere konflikten mere konstruktivt og tage en snak med chefen eller kæresten og dermed tage fat ved problemets rod for at undersøge, om samarbejdet eller forholdet overhovedet har et perspektiv. Da der er to parter, forudsætter dette naturligvis en åbenhed hos den anden part også. Når vi undersøger vores egne behov for at finde ud af, hvad vi vil og ikke vil, opdager vi ofte, at vi har haft en uhensigtsmæssig eller forsvarspræget adfærd. Vi har været usikre på os selv og vores egne behov eller på, hvorvidt den anden part i virkeligheden ville relationen i lige så høj grad som os selv.

Den følgende figur gengiver i grove træk det eksistentielle dilemma og viser vigtigheden af at overveje, om man ikke kan, eller om man ikke vil. Figuren viser konsekvensen af de valg, vi træffer. Man kan eksempelvis bruge den ved at stille sig selv spørgsmålet »hvordan vil jeg leve mit liv?« og så aflæse modellen enten oppefra og ned (’man’) eller fra venstre mod højre (’jeg vil…’). Vælger man ’jeg’ frem for ’man’, har man allerede øget sit personlige lederskab.

Det følgende eksempel illustrerer, hvordan modellen kan læses og forstås.

EKSEMPEL

Trine spørger sig selv, hvordan hun egentlig vil leve (1), fordi hun føler, at hun har mistet styringen over sit liv. Hun mangler personligt lederskab og lader tit andre komme i første række, og på denne måde undgår hun at vælge selv (2). Hun føler sig derfor ofte uselvstændig, og hun mangler kontrol over sin egen situation (3). Det har resulteret i, at hun føler sig fremmedgjort for sig selv og sine omgivelser, og at hun ikke rigtig får mærket efter på sine behov, men distancerer sig fra omverdenen (4). I hele denne proces er Trine underlagt ’det store man’ og tankerne om, hvad ’man’ bør, skal og kan. Et af hendes essentielle problemer er således, at hun ikke rigtigt føler, at hun kan blive ved med at leve sammen med sin mand; det virker ikke som noget, ’man kan’ i hendes situation.

I terapi får hun hjælp til at genoptage spørgsmålet om, hvordan hun vil leve sit liv (1), og til at overveje det ud fra det personlige lederskab. I stedet for at forholde sig til, om hun kan leve sammen med sin mand, opfordrer terapeuten hende til at forholde sig til, om hun vil leve sammen med ham – hun opfordres til selv at træffe et valg (5). Inderst inde mærker Trine, at hun elsker sin mand højt, og at samlivet med ham er vigtigt for hendes livskvalitet (6). Ud fra disse følelser bliver det også klart for hende, at hun rigtigt gerne vil, hvilket mærkbart ændrer hendes fornemmelse af ikke at kunne – nu handler det nemlig ikke om, hvad ’man kan’ i en given situation, men hvad hun selv kan ud fra sine egne ønsker (7). Trine bliver opmærksom på samspillet og kontrasten mellem hendes tidligere forståelse af, hvad ’man kan’, og hendes nye viden om, hvad hun selv kan og vil. Hun bliver gennem denne forståelsesproces åben for at tage en ny form for dialog med sin mand, og for at finde handlemuligheder, som baserer sig på hendes eget personlige lederskab.

EKSEMPEL

Susanne har søgt hjælp hos en coach, da hun oplever, at hun er ved at brænde sammen. Hun føler sig stresset, utilstrækkelig på arbejdet og ikke mindst derhjemme, hvor særligt hendes mand på det seneste har efterlyst hendes nærvær. Susanne er en ambitiøs og pligtopfyldende kvinde, der har investeret mange kræfter og energi i sit arbejde. Hun synes, at arbejdspladsen er én stor rodebutik, hvor der ikke er styr på tingene, og at kvaliteten i virksomhedens ydelser er alt for svingende. I den seneste tid har hun flere gange overvejet et jobskifte, men hun kan ikke rigtig tage sig sammen til jobsøgningsprocessen. En enkelt gang blev hun headhuntet til en anden stilling, men sprang selv i målet.

Under coachingen bliver Susanne klar over, at hun aldrig rigtig har fået taget stilling til, hvad hun egentlig vil med sit liv og hvilke prioriteringer, der er vigtigst for hende. I undersøgelsesprocessen bliver det meget tydeligt for hende, at hendes højeste prioriteter i livet er hendes mand og deres tre børn, og hun er lettet over den nyvundne klarhed, men samtidigt ked af, at hun i så mange år har levet et liv, hvor hun ikke har investeret nok i sine vigtigste prioriteter. Hun bliver også meget bevidst om, at hun de seneste par år har savnet glæden ved sit job, da hun i højere grad nu end tidligere er alene med ansvaret for sine opgaver, og fordi samarbejdet med chefen gradvist er blevet dårligere. Med denne nye awareness bliver Susanne meget klar over, hvad hun vil, og hvad hun ikke længere vil stå model til. I løbet af kun en time får hun sin livsgnist tilbage og beslutter sig for dels at afslutte arbejdet i rimelig tid hver dag, så der bliver mere tid til familien, og dels at tage en snak med sin chef om deres samarbejdsrelation og om at få mere teamsamarbejde ind i hendes arbejdsdag. Samtidig glæder hun sig til at dele sin nye erkendelse med sin mand, som hun også vil planlægge mere tid sammen med.

PERSONLIGT LEDERSKAB OG FRIHED

Et andet vigtigt eksistentielt element i forhold til det personlige lederskab er begrebet ’frihed’. Begrebet kan misfortolkes eller bruges manipulerende, som når man for eksempel taler om frihed med henvisning til det mundheld, at »man kan, hvad man vil«. Det er rigtigt, at tro og vilje godt kan flytte bjerge, men tro og vilje gør det ikke altid alene. I den eksistentielle forståelse af frihedsbegrebet ligger at vi alle, uanset vores situation, har frihed til at vælge vores reaktion på og respons til de stimuli, vi udsættes for. Det skal forstås på den måde, at vi har et valg i forhold til at møde udfordringer med nysgerrighed fremfor med modstand eller modvilje. Vi har ligeledes et valg i forhold til at møde udfordringer, som ikke er gode for os eller som vi ikke er parate til, ved at sige nej tak.

Eksistentiel frihed betyder, at vi ikke er forpligtet til at gå med strømmen for andres skyld, hverken af hensyn til dem eller til vores frygt for, hvordan andre vil reagere.

Mange mennesker har problemer med helt frit at give udtryk for deres meninger, fordi de frygter andres reaktion. Ofte næres denne frygt ved en opfattelse af, at andre vil blive kede af det, sure på os eller måske endda forlade os, hvis vi siger tingene, som vi oplever dem. Undersøgelser lavet i grupper viser dog, at mange af disse forestillinger er fiktive eller ligefrem indbildte. Når vi går ind i frygten, mister vi kontakten til os selv og vores behov – og til vores ret og frihed til at vælge, som vi vil.

Du kan læse meget mere om emnet i bogen Gestalt –vejen til øget awareness.

Af Jesper Peter Rasmussen