For at komme stress til livs må vi have fat i vores personlige lederskab, som er forudsætningen for at kunne træffe et valg om at lave de livsstilsændringer som er nødvendige for at leve et liv uden stress. Personligt lederskab handler om vores evne til at håndtere alle de store og små eksistentielle problemer og dilemmaer vi møder hver dag, lige fra hvad vi skal fylde i indkøbskurven til større og mere essentielle problemstillinger som parforholdsproblematikker eller dårlig trivsel på arbejdspladsen. Det handler om vores evne til at vælge til og fra, om vores evne til at handle og leve efter vores ønsker, værdier og behov. Vi styrker vores personlige lederskab ved at blive bedre til at prioritere og mærke efter. Og netop det at mærke efter og være i kontakt med vores følelser er et element som mange har mistet, hvilket betyder at mange valg og vigtige beslutninger ene og alene træffes baseret på beslutninger truffet nord for halsen.

Det følgende eksempel illustrerer, hvordan eksistentielle grundproblematikker og personligt lederskab hænger sammen og forstås.

Eksempel:

For at komme stress til livs, skal vi erkende at vi er stressede. Dernæst må vi tage stilling til hvordan vi vil leve – med eller uden stress. Dette er en forudsætning for at løse problematikken, som mange i virkeligheden glider uden om. Mange der lever med stress, lever professionelt, privat og personligt et liv hvor de har mistet styringen. De mangler personligt lederskab og lader tit andre komme i første række, og på denne måde undgår de at vælge selv i livet. Mange vil have en fornemmelse af at mangle kontrol over deres egen situation. Symptomerne kan være mange lige fra uselvstændig, eller overdreven selvstændighed, hvor man isolerer sig og bliver ensom. Det kan være alkohol-, stof-, eller arbejdsmisbrug. Vi kan føle os fremmedgjorte overfor os selv og vores egne værdier og behov. Med det følger også en fremmedgørelse overfor andre mennesker og en distancering fra omverdenen. Denne proces er det som Kierkegaard i sin tid beskrev som at være underlagt ’det store man’ – tanker om, hvad ’man’ bør, skal, kan og ikke kan.

Et af de store eksistentielle problemstillinger eller dilemmaer i livet kan være, at vi ikke synes vi fungerer på vores arbejdsplads eller i vores parforhold. Det kan føles som om at vi ikke kan blive ved med, at leve sammen med vores partner eller vores chef.

Det spørgsmål vi ofte undviger, da det kan have en stor og omsiggribende konsekvens, er spørgsmålet om hvordan vi vil leve vores liv. Ved at forholde os til dette spørgsmål tager vi vores eget personlige lederskab alvorligt. I stedet for at forholde os til, om vi kan leve sammen med vores partner/chef er det vigtigt at vi forholder os til, om vi vil leve/arbejde sammen med dem – vi må selv træffe et valg. Når vi inderst inde mærker, at vi gerne vil, og at samlivet/relationen er vigtig for vores livskvalitet. Når der er fornuft og hjerte bag, vil det mærkbart ændre vores fornemmelse af ikke at kunne – nu handler det nemlig ikke om, hvad ’man kan’ i en given situation, men hvad vi selv kan ud fra vores egne ønsker og behov. Ofte bliver vi opmærksomme på samspillet og kontrasten mellem vores tidligere forståelse af, hvad ’man kan’, og vores nye viden om, hvad vi selv kan og vil. Vi kan gennem denne forståelsesproces tage en ny form for dialog med vores partner/chef, for at finde handlemuligheder, som baserer sig på vores eget personlige lederskab.

Personligt lederskab indebærer bedre balance i livet generelt og større overensstemmelse mellem vores værdier, behov, vores valg og handlinger, hvilket giver mindre eller ingen stress.

Af Jesper Peter Rasmussen