Er jeg stresset, har jeg travlt, er jeg presset eller er det bare noget jeg siger? – 2

Vi har i dag flere muligheder end vi nogensinde har haft. Unge mennesker har et hav af uddannelsesmuligheder, den øgede globalisering gør verden mindre, vi kan være tilgængelige for hinanden 24/7, og vi lever i en tid hvor det er blevet en vigtig værdi at realisere os selv og vores potentialer. Vi vil gerne være gode kærester, gode venner, dygtige medarbejdere, gode kollegaer, nærværende for vores børn, dyrke motion, spise sundt, hvilket meget let kan føles som et pres der også kan gå over til at blive stressende.

Og hvad er så forskellen på at have travlt, være presset eller føle sig stresset med alle de muligheder vi har i vores liv?

Dette vil jeg eksemplificere gennem denne case som er en klient jeg havde for et stykke tid siden:

Henriette er en succesfuld ung kvinde med mod på livet. Rigtig mange ting er gået hendes vej og hun har altid været en ”12-tals pige”. I gymnasiet fik hun et rigtig godt gennemsnit, der stort set gav hende frit valg på alle hylder i forhold til valg af uddannelser. Men det var også i gymnasiet at Henriettes udfordringer startede. Hun satte enormt høje krav til sig selv og lavede en historie om at hun selv og hendes omgivelser forventede af hende at hun altid fik 10 og 12-taller. Det blev til et langvarigt pres, med et enormt slid i hverdagen og en præstationsangst op mod eksaminerne, der holdt hende vågen om natten og ofte gav hende mindre angstanfald om dagen. Efter gymnasiet begyndte hun på lægestudiet, hvor hun engagerede sig i diverse udvalg og blev også studenterpolitisk aktiv. Henriette havde rigtig travlt, men angsten og præstationsræset blev hendes daglige følgesvend uden, at hun fik stoppet op og taget sig af det. Det kom først en dag da hun ikke kunne komme ud af sengen. Kroppen sagde alvorligt fra og Henriette havde efterfølgende et halvt år med depression, hvor hun stort set ikke kom uden for en dør. Hendes kæreste servicerede hende og drog bedst mulig omsorg for hende og når der virkelig var noget vigtigt som hun ikke kunne undslippe sig, tog hun afsted på beroligende medicin som hun havde fået udstedt af sin læge. Først efter et halvt år fik hun psykoterapeutisk hjælp, så hun igen kunne starte en hverdag op ved gradvist at vende tilbage til et liv uden angst, stress og depression.

Var Henriette stresset, presset eller havde hun bare travlt? Ja det udviklede sig nok til lidt af hvert, men startede med glæde og gå-på mod, i forhold til alle de muligheder hun havde i livet. Glæden og mulighederne blev over tid vekslet til et pres som hun lagde på sig selv, og som hun havde en fantasi om at omgivelserne også lagde. Hun fik ikke taget sig af det eller taget det alvorligt, så det langvarige pres udviklede sig til en stresstilstand, i dette tilfælde en depression.

Så det er ikke kun en leg om ord og begreber, men også en historie om hvordan travlhed kan udvikle sig til et pres der kan blive til stress, hvis ikke vi får stoppet op i tide.

Af Jesper Peter Rasmussen, november 2018.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar