Som organisationskonsulent kommer jeg desværre ind i mellem i virksomheder, hvor man forbyder medarbejdere at tale om stress af frygt for at det smitter.

Jeg har været i virksomheder der lægger en tung dyne ned over medarbejderne, så de ingen mulighed har for at ventilere deres frustrationer, fortælle om deres bange anelser eller snakke med hinanden om hverdagens frustrationer. Det der sker er, at medarbejderne taler om det i det skjulte, hober det op indvendig eller lader deres frustrationer flyde over når de kommer hjem, hvilket ikke fjerner hverken stress eller frustrationer, snarere tværtimod.

Så lad mig lige slå fast en gang for alle; stress smitter ikke. Man kan ikke smitte med noget man ikke er inficeret med i forvejen. Det der ofte sker når vi begrænser hinandens frihed til at ytre os, er at hverdagspresset eller travlheden føles værre end den i virkeligheden er og at medarbejdere der føler sig pressede eller har for travlt, over sigt føler sig stressede. Og så er den negative stresscirkel i gang.

Men hvad er det så at virksomhederne er bange for? Hvordan kan det være at nogle ledelser alligevel mener, at der er en grund til at begrænse deres medarbejderes ytringsfrihed? Og har disse ledelser en pointe?

Ja det kan de godt have, for det er vigtigt, at vi forholder os til hvordan vi taler sammen om stress.

Vi kommer blandt andet stress til livs ved at aftabuisere det, ved at tale om det, men det er vigtigt, at det ikke bare får lov at fylde og det er vigtigt, at vi forholder os til om vi i virkeligheden er stressede, om vi er pressede eller bare har travlt.

Og hvordan hjælper vi så hinanden med at tale godt og konstruktivt om emnet uden at de negative vibrationer spredes?

Vi lytter, spørger nysgerrigt ind og hjælper hinanden ved åbent at undersøge hvad vi kan gøre for at løse problematikken godt og konstruktivt.

Så hvad skal vi undgå at gøre for den der føler sig stresset eller presset:

• Lade personen få ubegrænset taletid.
• Ukritisk bekræfte vedkommende i sin virkelighed.
• Forholde os kritisk til vedkommendes virkelighed.
• Lade os rive med og fortælle historier der minder om vedkommendes virkelighed.
• Lade os irritere af at vedkommende føler sig stresset over noget der ikke ville stresse os selv.
• Bære historier videre til andre kollegaer.
• Lade som om at vi lytter.

Og her er nogle gode spørgsmål der kan vende snakken om stress til noget konstruktivt:

Personen fortæller dig at han/hun føler sig ret stresset… Du kan svare:

• Fortæl mig lidt mere om hvad der stresser dig.
• Hvor ofte oplever du det?
• I hvilke situationer oplever du det?
• Hvor stresset eller presset er du i en skala fra 1-10
• Hvor længe har det stået på?
• Er du sikker på du at du er stresset, eller føler du dig presset, eller har du travlt?
• Hvad er du blevet klogere på efter vi har snakket sammen?
• Hvordan kan jeg hjælpe dig med at komme videre nu?
• Hvornår skal vi følge op på vores snak?