Konflikthåndtering

Konflikthåndtering

Hos Stressambassadøren mener vi, at konflikter er en naturlig og nødvendig del af livet, og vi mener at det ligefrem er med til at udvikle vores personlighed. Konflikt handler om grænser og forskellighed og kræver en eller anden form for forhandling. Konflikter kan i bedste tilfælde løse problemer og dermed skabe plads til en ny virkelighed, plads til ressourcetænkning og accept af hinanden og hinandens forskelligheder. Konflikter er et udtryk for manglende erkendelse eller accept af hinandens forskelligheder og holdninger og opstår oftest når vi forsøger at gøre hinanden ens eller forsøger at overbevise hinanden om vores holdninger eller standpunkter.

Håndtering af konflikter er overordentlig vigtig, fordi ubehandlede konflikter optager vores mentale energi i meget stor grad og ofte fastholder os i fastlåste og ukonstruktive tankemønstre og handlinger. Færdigbehandlede konflikter derimod giver os mulighed for at se fremad og giver rum til ny udvikling, nye erkendelser og perspektiver og efterlader ingen negative rester.

Hos Stressambassadøren arbejder vi med konflikter på fire niveauer:

– Vi arbejder med konflikttrappen for at give en teoretisk og praktisk forståelse af de forskellige niveauer i en konflikt.
– Vi arbejder med at se modstand som en ressource, hvilket gør alle konflikter i livet lettere at håndtere
– Vi arbejder altid i win-win – den tilfredsstillende udgang – målet med forhandlingen – skal være en win for alle involverede
parter.

Det er 3 hurtige råd som bare gør konflikthåndtering en lille smule lettere, og noget af det vi også har bygget vores eget Proceskonsulentkursus op om.



Stressambassadøren er associeret partner med HUMANsupport