Kom så – ud i naturen!

Kom så – ud i naturen!

20 minutter i naturen sænker mængden af stresshormonet kortisol og vi skal tilbringe omkring en time udendørs for at få tilstrækkeligt lys på denne tid af året.

Mindst 20 minutters gang i naturen tæller ikke kun på den daglige motionskonto, men kan også være med til at afhjælpe stress.

Et studie fra Michigan University viser, at det største pay-off, når det handler om at reducere stresshormonet kortisol, er at tilbringe 20 til 30 minutter om dagen på et sted, der giver dig en fornemmelse af natur. Det kan enten være siddende eller gående.

Forsøget fandt sted over en periode på otte uger, hvor forsøgspersonerne blev bedt om at tage tilbringe en gåtur mindst tre gange om ugen à mindst ti minutters varighed.

Deltagerne planlagde selv tidspunktet på dagen, varigheden af gåturen, og hvor den skulle finde sted – så længe deltageren havde en følelse af, at vedkommende interagerede med naturen.

Gåturene skulle foregå i dagslys, deltagerne måtte ikke dyrke motion, og de blev samtidig bedt om at undgå sociale medier, internettet og telefonopkald.

Og resultaterne afslører ifølge Science Daily altså, at blot 20 minutters færden i naturen er med til at sænke niveauet af kortisol markant i kroppen. For de største effekter blev det imidlertid anbefalet, at man øger det til 30 minutter.

Bevæger man sig over de 30 minutter, begynder resultaterne imidlertid at være mindre markante, men samtidig sætter vi ind på lyskontoen, der på denne tid af året spiller en væsentlig rolle i forhold til vinterdepression og anden depressiv adfærd. Får vi op imod en time ude i lyset om dagen har det altså en særdeles positiv effekt på dit humør, men det gavner samtidig også din nattesøvn.

Så husk at udnytte dine aktive pauser i løbet af dagen til at komme ud i naturen og få lidt lys.

Kilde: Videnskab.dk og Stressambassadøren



Læs også vores aktuelle artikel om hvordan du får en effektiv hjemmearbejdsdag.

 

Se vores online stresskurser, hvor du kan få første modul gratis.